Forår i vente … en tid med fester og glæde

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen til mit univers MadeByBettina med catering menuer og forårsevents samt madkurser, hvor vi skal lave rigtig lækker mad sammen.

Aktiviteter er der mange af på Højgaard i Fredensborg, hvor mit køkken MadeByBettina er:

1. Lækker brunch med et tvist søndag den 14. april, hvor vi vil hygge om jer på Højgaard med sharefood, brød- og kagebuffet lavet af mig MadeByBettina

2. Langbordsmiddag tirsdag den 28. maj med sæsonens råvarer, hvor vi forkæler jer med forårsmad på Højgaard og hvor der også er rosésmagning med Trørød Vin.

3. Kom også til rosésmagning på Charlottenlund Slot torsdag den 2. maj. En spændende rundvisning på slottet og et kik i haven. Derefter smagning med Trørød vin som værter og lækker forårsmad fra Madebybettina.

Tag med på Naturplanteskolen torsdag den 23. maj og besøg en unik planteskole med fokus på økologi og over 280 spiselige planter og stauder. Vi samler råvarer til en lækker “fantasi-salat“ og jeg har hjemmebagte rosmarin-småkager og kaffe på kanden efter rundvisningen.

Det er også sæson for fester i stor stil med mange konfirmationer i april og maj måned – i juni er det studenter-tid og jeg vil holde et Åbent hus arrangement i maj, hvor I kan få smagsprøver på studenter fingerfood menuen, som er utrolig populær.

Jeg glæder mig til at se jer og lave mad til jeres kommende fester i foråret og hen over sommeren. Tak for jeres kæmpe opbakning til mit koncept.

🍀 Forårshilsner fra  

Bettina & co.

event

Åbent hus for
sommerens studenter

– kom og smag maden til jeres kommende studentergilde og vognturen!

22. MAJ 2024 KL. 17.00 – 20.00

madebybettina inviterer hermed de kommende studenter og deres forældre til åbent hus-arrangement på Højgaard i Fredensborg. Her vil I have mulighed for at smage vores studenter finger food menuer, som I kan servere til jeres kommende studentergilde.

Denne aften kan I smage salte og søde finger foods fra menuerne – både fra den klassiske og vegetariske menu samt fra vores slidersmenu, som egner sig perfekt til vognturen. Vi tilbyder desuden et glas lækker lemonade eller vin til smagningen.

Vores menuer egner sig godt til uformelle sammenkomster med mange gæster, som ikke nødvendigvis er en siddende middag. Menuerne kræver ingen tilberedning og er anrettet pænt på fade – lige klar til at stille på bordet og spise. 

Tilmelding er nødvendig, da vi tilbyder smagsprøver og gerne vil sørge for at have lavet nok og yde en super service!

Bemærk

Catering: 

Vi har ekstra travlt i køkkenet i denne periode og al henvendelse skal foregå på mail info@madebybettina.dk, og vi svarer så hurtigt vi kan. 

Ved noget uopsætteligt kan I sende en sms på 29 25 32 09.

Hilsner fra køkkenet fra Bettina & Co.

Fuldt booket:
Følgende datoer er fuld booket i catering-køkkenet: 8 juni

Lokalerne på Højgaard er booket følgende datoer: 
1. juni, 24. august og 31. august. 

event

Smag på den spiselige have

Rundvisning på Naturplanteskolen

23. MAJ 2024

Kom med til rundvisning på Naturplanteskolen og oplev cirka 250 forskellige sorter af spiselige blomster og planter. Der er f.eks. fuchsia, dagliljer, klokkeblomst, natlys, flerårige kål og andet bladgrønt samt masser af krydderurter både kendte og mindre kendte. Planteskolen har også hindbær, hårdføre kiwiplanter og et spændende udvalg af andre bærbuske.

Det er forfatter og ejer af Naturplanteskolen Aiah Noack, som viser rundt og fortæller om visionen for stedet, nemlig at skabe og udbrede viden om den selvforsynende og bæredygtig have. Aiah vil også fortælle om sin smukke bog “Fantasilater” – der indeholder alt, hvad du skal vide for at komme i gang med at spise blomster. Der bliver naturligvis mulighed for at stille spørgsmål til Aiah.

Vi tilbereder sammen en fantasilat, som vi nyder med brød og ost. Hvis vejret tillader det, så foregår det udendørs i planteskolens frodige oase. Vi slutter af med kaffe/te og Bettinas lækre rosmarinsmåkager. Derefter vil der blive mulighed for at købe planter m.m. fra planteskolen.

kalender over kurser og events

Catering

Jeg MadeBybettina laver lækker mad til fester, barnedåb, konfirmationer, firmareceptioner,  bisættelser og private middage. Gode råvarer og afbalancerede smagssammensætninger er et must, og jeg gør meget ud af at pynte og servere maden elegant.

Sammen komponerer vi menuen, så den passer netop til dig og din fest.

Kurser i køkkenet

På mine kurser er alle materialer og mad inkluderet i prisen. Vi begynder ofte kurset med at spise en let anretning. Anretningen er inspireret af kursets tema. Som afslutning på kurset sidder vi og nyder maden og evaluerer kurset. Der undervises på små hold.

Kurser i blomsterværkstedet

Mine MadeByBettina blomsterkurser er altid dejligt inspirerende, og hver kursists personlighed viser sig i kreationerne. Jeg afholder kurser, hvor der arbejdes med et tema og blomsterbindingsteknikker. Andre kurser er workshops, hvor fantasien kan få frit løb – med mig på sidelinjen. Alle naturmaterialer samt krukker, vaser, fade og bånd kan købes på kurset.

Events

I maj er der langbordsmiddage med let forårsmad. I april er der brunch med en twist, og i marts kan I nyde Afternoon Tea med både salte og søde lækkerier. Samtidig er I velkomne i min forårsblomsterbutik.

Glæd jer til et foredrag den 6. marts med Anette Sams – “Din kompetente krop.” Jeg vil servere sunde lækkerier, mens I får indblik i hendes omfattende viden og charmerende formidling af nyttige redskaber til at passe på vores kroppe.

Se alle vores events dette forår under “kalender”.